Vignolas Il Gesù

Allerede i anden halvdel af 1500-tallet opstod en ny måde at tænke kirkerummet på, i forlængelse af modreformationens bestræbelser på at overbevise om Kirkens retmæssige forståelse af den kristne tro: Arkitekten Vignolas Il Gesù, en jesuitterkirke påbegyndt ca. 1570, blev prototypen, der dannede afsæt for en stor del af barokkens kirker. Hvor kirkebyggeri indtil da med ganske få undtagelser havde fulgt den oldkristne basilikas langskibede søjlehal-form med flade trælofter, er Vignolas Il Gesù et helhedsrum, hvor murpiller udsmykket af pilastre i kolossalorden bærer et tøndehvælvet loft. På disse hvælv kunne man male en himmelsk vision, som åbnede loftet i en storslået illusionisme, som det også ses i Il Gesù. Samlingen af rummet i ét imponerende, sammenhængende forløb medvirkede til kirkens overbevisningkraft og bidrog samtidig til en forbedret akustik i de gudstjenester, hvor det blev afgørende, at folket forstod, hvad der blev sagt. Fra bogen Rom - en tegnet Arkitekturhistorie af Maria Fabricius og Lars Horneman.