https://larshorneman.blogspot.com/p/akvareller.html

torsdag den 3. november 2022

IVALU filmen af Anders Walter

Tegneserier der filmatiseres består i udlandet af en meget lang række med flere meget kendte tegneserier som Tintin, Linda & Valentin, Dick Tracy og hele Marvel universet i spidsen. Men herhjemme er det en lille klub, bestående af Valhalla, Rejsen til Saturn, Poeten og Lille mor og Far til Fire. Nyeste gren på det lille træ er IVALU som nu er lavet som kortfilm og det er jeg sgu ret stolt af! Det er den Oscarbelønnede Anders Walter, der har lavet. Det sidste er jeg rigtig glad for, dels fordi han selv har lavet tegneserier og er ganske fremragende til det, han stod bag de to bind SOLAS, og netop fordi han er gammel tegneserietegner kender vi hinanden fint fra miljøet. Derfor var det meget glædeligt da han ringede og fortalte at han ville forsøge at rejse penge til at lave den som kortfilm. Filmen er nu færdig og Anders har lavet en fantastisk version af Morten Dürrs og min IVALU. Optaget på Grønland i den smukke natur og med en super casting. Den får premiere til næste år. Traileren kan du se her: 





Ingen kommentarer: